DSC07234-kopi.JPG

Beaujolais Nouveau

 

Kom og fejr Beaujolais Nouveau i København på Gråbrødretorv

Glæd dig! Vi gentager successen i 2026. Vi opdaterer løbende siden her med information - én ting er dog sikkert, Beaujolais Nouveau falder som altid den tredje torsdag i november.


Torsdag den 20. november markerer vi ankomsten af årets Beaujolais Nouveau 2025 – den første vin fra årets høst i Frankrig. De første 100 gæster får et gratis glas kl. 18 på Gråbrødretorv i København, og herefter kan man nyde vores charcuterie-bræt med to glas vin til en særpris.

Vi glæder os til at bringe en helt særlig tradition hjem til Gråbrødretorv, dér hvor den hørte til i mange år, og hvor den nu får nyt liv hos Huks Fluks.

Vi fylder torvet med vin, stemning og den særlige novembervarme, som kun Beaujolais Nouveau kan give. Vi glæder os til at videreføre ånden fra dengang: god vin, glade mennesker og en festlig aften midt i København.

Beaujolais Nouveau 2025 i København

Fejr Beaujolais med middag - og mere vin

Efter et glas på torvet kan du trække indenfor til god mad og varme. Vi holder åbent som altid med vores aftenmenu og lidt ekstra fokus på vin og stemning.

Book et bord og tag del i fejringen – uanset om du vil nyde et måltid, dele et bræt eller bare blive hængende lidt længere.

Dato: Torsdag den 20. november
Tid: Fra kl. 18.00 - vi giver et glas gratis til de 100 første gæster
Sted: Huks Fluks, Gråbrødretorv 8, 1154 København K

AFTENENS TILBUD

Ønsker du at få varmen efterfølgende, serverer vi denne aften vores charcuterie-bræt og to glas vin til særpris – 295 kr.

Brættet består af lomo, chorizo og Pata Negra Cebo, to udvalgte oste, ristede mandler, oliven og cornichoner - og hertil to glas af husets hvidvin eller rødvin.

Vil du sikre dig en plads i restauranten, anbefaler vi at booke bord til det.


En tradition i vinens og fællesskabets tegn

Hvert år i november sker der noget særligt i vinens verden. Når høsten i Beaujolais er slut, sætter vinbønderne alt ind på at skabe en vin, der kan drikkes næsten før druerne er blevet til vin. Resultatet er Beaujolais Nouveau – frisk, saftig og fuld af energi.

I Frankrig markerer man frigivelsen med ordene “Le Beaujolais Nouveau est arrivé!” - et glædesråb, der hvert år samler folk om årets første vin den tredje torsdag i november.

Traditionen har siden spredt sig langt ud over Frankrigs grænser og er blevet en international fejring af høst, vin og fællesskab. Også herhjemme har Beaujolais-dagen fået en særlig plads, ikke mindst på Gråbrødretorv, hvor Tholstrup i mange år stod for den første skænkning af den nye årgang på restaurant Bøf & Ost.

Fra Bøf & Ost til Huks Fluks: En Tholstrup-tradition vender tilbage

Nu fører Huks Fluks traditionen videre dér, hvor den hører hjemme – midt på torvet, midt i København – og vi glæder os til at skænke de første 100 glas helt gratis.

I mange år var Beaujolais Nouveau-dagen et fast højdepunkt på torvet, når Bøf & Ost skænkede årets første vin. Det var en dag med musik, latter og liv i glassene – og den stemning savner vi hos Tholstrup. Derfor bringer Huks Fluks nu traditionen tilbage: samme plads, samme glæde - blot i nye rammer på den anden side af Gråbrødretorv.

Kom og vær med, når vi siger: “Le Beaujolais Nouveau est arrivé!”

Vi glæder os til at se jer!